Index Danmark/Gallup er opbygget og organiseret i overensstemmelse med en aftale mellem Kantar Gallup og Index-Selskabet af 1995 I/S bestående af Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation.
Index Danmark/Gallup er et syndikeret media- og marketinginformationssystem, der løbende måler danskernes forbrug af medier og mærkevarer samt livsstil, adfærd, sociodemografi, interesser, aktiviteter og holdninger.
Blandt brugerne er medie- og reklamebranchen, annoncører og forbrugerorienterede virksomheder.
Index Danmark/Gallup er opdelt i tre kerneområder:
Viden om forbrugere og produkter
Index Danmark/Gallup rummer dybdegående og detaljeret viden og er et unikt strategisk og taktisk marketingværktøj.
Demografi:
Holdninger, livsstil, aktiviteter, interesser m.m..
Målgrupper:
Hvem er de? Hvad gør de? Hvor mange er de?
Mærker:
Kendskab, brug/loyalitet, pris/kvalitet.
Trends:
Udvikling i medier, holdninger, mærker m.m.
Medieplanlægningsværktøj
Index Danmark/Gallup medieplanlægningsværktøj giver dybdegående og detaljeret viden om medier og deres målgrupper.
Mediebeskrivelse:
Profiler af medier/planer
Medierangering:
Kontaktpris/dækning/affinitet
Detailplanlægning:
Planer/enkeltmedier
Medieanalyse:
Dobb.dæk, akkumulering og frekvens
Nye tiltag
Index Danmark/Gallups fornemmeste opgave er at følge med tiden og levere
indsigter til kunderne i en foranderlig verden. Derfor prioriteres det højt at
indholdet der spørges til, måden data indsamles og mulighederne for at anvende
data løbende fornyes
Fusion af Indexets data
Mulighederne for at fusionere outdoor data ind i Indexets
datasæt har givet inspiration til at arbejder videre med datafusioner, såvel
til som fra Indexet.
Ved afprøvning af avancerede fusionsteknikker arbejdes der på
at udvikle en datafusion, som kan løfte de mindre stikprøver fra hhv.
kortvarige og langvarige mærker op til højere niveauer (f.eks. det fulde
marketingdataniveau) for at gøre brugernes muligheder for at kombinere data
langt bredere.
Samtidigt arbejdes der videre med at finde andre datasæt, som
med fordel kan fusioneres ind i Index Danmark/Gallup eller andre datakilder
som med fordel kan løfte brugen af eget indhold ved at modtage fusionerede
data fra Indexet.
Nye segmenteringer i Indexet til bedre målretning af indhold, budskaber og medieplanlægning
I 2021 er OCEAN gjort til gængelig for alle Indexets brugere. I 2022 forventes der lanceret yderligere
en segmentering med udgangspunkt i klima og forbrug for bedre at kunne finde
vej i den komplekse verden af danskernes klima præferencer.
Muligheder for aktivering af Indexets data på andre platforme
Indexet målgrupper kan i dag anvendes i programmatisk køb via
forskellige danske og udenlandske platforme. Dette er muligt via såvel ID
free løsninger og cookieløsninger (dog under udfasning).
Herudover kan Indexets store datamængde kombineret med samtykke
fra deltagerne gøre det muligt på sigt at indarbejde processer, hvor medier
og bureauer kan benytte data til markedsføring af budskaber og indhold på
f.eks. sociale medier, reklame netværk og lignende platforme ved brug af
egne værktøjer.
Det prioriteres at servicere brugernes platforme med data for
at forbedre abonnenternes muligheder for at konkurrere i markedet.
Da Index Danmark/Gallup blev til
År 1994. Lad os sige, du solgte biler; Volkswagen, f.eks., og skulle lancere den nye Passat. Så ville du lave en kampagne, der måske medtog nogle tv-reklamer i det fem år gamle TV 2. Men backbone i reklameindsatsen ville være en kampagne i dagbladene. Nok ikke i alle ca. 40 aviser, men i hvert fald de fire store københavneraviser, Jyllands-Posten, de tre store Stiftstidender og JydskeVestkysten og formentlig også en halv snes aviser fra de mellemstore provinsbyer.
Nogle af reklamebureauerne, også af de største, havde tre forskellige indrykningsplaner liggende i skuffen, store A, mellemstore B og lidt mindre C, og tænkte kun sjældent over at se på, om de var rimelige.
Når så annoncerne skulle bestilles, slog man op i sin prisliste. Der kunne man se, hvad annoncerne kostede, og det var lige meget, om du var Volkswagen eller solgte brugte trækvogne. Efter annonceoverenskomsten mellem Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Dagblades forening og Dansk Magasinpresses Udgiverforening var der kun én pris. Lige før TV 2 kom på markedet, hvor der ikke var alternativer til dagbladsannoncerne, men heller ikke firfarveannoncer, kunne du købe en helsides annonce på side 3 i Berlingske Søndags 1. sektion for den nette pris af 130.000 kr. (ca. 230.000 i dagens penge). Men så fik du også en staffagefarve med foruden den sorte.
Hvis du prøvede at forhandle dig til en anden pris, fik du at vide, at det ikke var tilladt efter annonceoverenskomsten.
Dengang var det ret godt at være i dagbladsbranchen.
Siden blev den gode danske monopollov afløst af EU's drakoniske konkurrencelov og internettet dukkede op. Der var steder, hvor ingen af delene blev modtaget med fornøjelse.
Men selvom der fandtes standardindrykningsplaner, var det ikke fordi man stod og manglede mediestatistik. I 1994 var der til overflod to medieindex: Dansk Medie Index, der blev lavet hos det dengang fremstormende AIM, og Gallups index, der blev lavet i samarbejde, først med Berlingske, der en kort stund omkring 1980 var gået fra forstanden og havde starte sit eget, og siden med Danske Reklamebureauers Brancheforening.
Alle vidste, at det var en dødssyg situation. At man ikke kunne regne med ét læsertal for bladene, betød naturligvis, at både den ene og den anden valuta var devalueret. Men bureauerne havde jo behov for at markere sig, bl.a. fordi de ikke kunne hjælpe kunderne til bedre priser.
Dansk Medie Index stod DDF og DMU for. Det var organiseret som et indkøbssamarbejde mellem de to mediegrupper under navnet Dansk Medie Komite og havde en kyndig sekretær ved navn Sigurd Bennike. Han var i samarbejde med udvalg og bestyrelse den, der sammen med en sagkyndig gruppe af annoncedirektører og den slags sammensatte den kravsspecifikation, som institutterne bød ind på.
Fordi der var penge i annoncer, var Dansk Medie Komite noget, der havde betydning. Bestyrelsesarbejdet var ikke noget, man overlod til løjtnanter. Det var simpelthen bladhusenes administrerende direktører, der mødtes der. Index var sjældent det vigtigste punkt på programmet. Det var derimod den opulente – og det er et velvalgt ord – middag, som fulgte efter.
Den tids bladhuschefer kunne i bund og grund godt lide at være sammen, heldigvis også med foreningsdirektørerne, og indexmødet var en af en række begivenheder i fællesskaberne om papirindkøb, distribution osv. hen over året, der gav anledning til en stor frokost eller lang aften med fire retter, kaffe, avec og cigarer samt skummende fadøl. Her kunne man udveksle erfaringer, og vel at mærke på en måde, som i dag utvivlsomt ville føre til flere uger i skyggen. Annoncepriser var altid et godt emne, men det var også nyttigt lige at få diskuteret, om løssalgspriserne skulle stige med 25 eller 50 øre, om det skulle være til august eller til september og om et af bladene skulle lægge for. Når man var blevet enige, orienterede man provinsaviserne.
I 1993-94 var det dog indekset, der var i centrum. Bladene havde fået nok! Forskellige kontakter til DRB havde ikke givet resultat. Men nu tilbød Poul Holdt Hansen, Allers robuste direktør, at holde et par dages seminar på Allersholm. Det ligger på Falster lige neden for Storstrømsbroen, og her holdt Aller deres lederseminarer og den slags. Deltagerne skulle være de fremmeste reklamebureaufolk med formanden for DRB, Bjarne Egedal i spidsen samt bladenes koncernchefer og foreningsdirektørerne.
Koncerncheferne var på det tidspunkt Berlingskes succesrige Chr. W. Reves, der tilbragte livet med fremragende virksomhedsledelse, herunder at holde bestyrelsesformand Scherfig på afstand af driftsfolkene. På Politiken sad Eivind Sandal og kæmpede med økonomien
Jeg går ud fra, at befolkningen på stedet må have undret sig over den strøm af distributionsbiler fra slagterier og vinhandlere, der i dagene før må have præget vejene til Allersholm. Det blev i hvert fald en formidabel aften, som blev længere og længere. Da klokken var 2 gik de fleste i seng. Men Bjarne Egedal var mere udholdende end sine kolleger, og til sidst sad DDFs direktør og han omkring armlænet ved den samme stol og talte om indexsituationen i klart sprog – så godt klart sprog nu lod sig administrere, tidspunktet taget i betragtning. Båret af stemningen efter den festlige aften forbrødredes de om, at nu måtte det være slut med to index. Så gik de i seng, men næste morgen kunne Bjarne Egedal godt huske konklusionen. Og så gik arbejdet i gang.
De tre foreningers direktører udmærkede sig ved et fællesskab, der gik videre end til professionen. De tilhørte nemlig alle den selvgode erhvervsmæssige klike, der var uddannet i ØK – Det Østasiatiske Kompagni – i øvrigt hvor Gallups ejer og direktør, René Spogárd endog også havde siddet ryg mod ryg med DDFs direktør, Ebbe Dal, i læretiden. DRBs direktør, Finn Kern, var ligesom Torben Holmbäck, der ledede DMU, af lidt ældre årgange, men det forstyrrede ikke kammerateriet.
De tre; Ebbe, Torben & Finn, fik naturligvis opgaven at hitte på, hvordan et fælles index kunne skabes. Det foregik i en atmosfære, hvor bladene havde to bekymringer: Dels usikkerheden om, hvad reklame-tv på langt sigt ville betyde – internettet var foreløbig ikke en gang en drøm – og dels ubehaget ved, at de såkaldte mediebureauer var begyndt at afløse de traditionelle full service-bureauer som disponenter for medievalget. Dag- og ugeblade vidste godt, at konkurrencelovgivningen også ville blive strammet, så branchen levede på lånt tid med annonceoverenskomsten og de faste priser. Det var med andre ord ikke tiden at spille med musklerne over for bureauerne.
Det blev derfor til, at bureauer og blade fik hver 50 % indflydelse på det fremtidige index, som Finn Kern i et tænksomt øjeblik foreslog skulle hedde Index Danmark. Parterne dannede et interessentskab, hvor bestyrelsen kom til at bestå af tre bureaudirektører og tre bladdirektører (to fra DDF og en fra DMU), mens foreningsdirektørerne blev medlemmer af bestyrelsen uden stemmeret, men i sagens natur med ret og pligt til at udføre arbejdet.
I interessentskabet fik bureauer og blade dermed lige mange stemmer, og på mediesiden fik dagbladene flere end magasinpressen. Det var aftalt, at bureauerne og bladene skiftevis skulle have formandskabet og sekretariatet, men af praktiske årsager blev det aldrig gennemført. DDF fik sekretariatet og beholdt det efter sammenslutningen med DMU i den nye konstellation - Danske Medier, mens bureauerne gennem alle årene fastholdt formandskabet. Siden overtog medieforeningens datterselskab Danske Medier Research ansvaret for Index Danmark/Gallup, men det er en anden historie.
Til at sørge for den løbende drøftelse af indexet nedsattes et metodeudvalg med sagkyndige annoncefolk, og her fik det kontrakthavende institut ligeledes pladser, men naturligvis uden at kunne stemme.
Men det var ikke nok at afgøre den overordnede ledelsesform. Der skulle også blive enighed om, hvordan det ene eksisterende index skulle anskaffes. I 1994, hvor drøftelserne fandt sted, var der enighed om, at det var ønskeligt, hvis der til enhver tid var mindst to analyseinstitutter, der var i stand til at lave et index. Bureauerne så sig bundet til Gallup, at det viste sig umuligt at skabe en situation, hvor de to daværende store institutter kunne konkurrere om kontrakten og allerhelst dele den. DDF og DMU accepterede derfor at afvikle deres kontrakt med AIM, hvilket bestemt ikke var gratis. Men hvor det umiddelbart var mest ærgerligt af økonomiske årsager – og i øvrigt også, fordi AIM dengang var længst fremme med online analyseværktøjer – viste det sig på langt sigt først og fremmest at være ærgerligt, fordi muligheden for at veksle mellem institutterne udviklede sig til ikke længere at være en reel mulighed.
Efter nogle års arbejde med Gallup, blev interessentskabets parter enige om, at det ville være nyttigt at forsøge en opsplitning mellem to institutter. Derfor blev kontrakten udbudt på ny, men Gallup viste sig så stærk i forløbet, at aftalen igen blev vundet af Gallup. Siden blegnede AIM og udviklede sig i en anden retning. Siden har Index Danmark i en lang årrække udviklet sig i samarbejde med Gallup til det vi i Danmark stadig betragter som verdens bedste medie index.
Ebbe Dal
Maj 2021
