Sådan bruges Index Danmark/Gallup
På Bureauet |
 |
Index Danmark bruges i mange af de processer, vi går igennem i forbindelse med konkrete anbefalinger til vores kunder. Index Danmark/Gallup kan bruges igennem hele processen - fra de indledende strategiske overvejelser til de helt konkrete medieanbefalinger.
Markedsindsigter og potentialevurdering: Indexet spiller en vigtig rolle, når vi skal definere markedet og vurdere markedspotentialet. Hvad er vores eksisterende marked og hvilken volumen ligger der i andre potentielle segmenter? Det hjælper os til at udvælge og prioritere målgrupper. Vi anvender ligeledes indexet til at se på tendenser og udvikling over længere perioder. Eksempelvis ved at kigge på, hvordan kendskab og brug af et bestemt brand har udviklet sig, men også ift. hvordan tendenser og danskernes adfærd indenfor konkrete områder udvikler sig over tid.
Forbrugerindsigter: Når vi har prioriteret segmenter og målgrupper, anvender vi indexet til at blive klogere på, hvem vores potentielle forbrugere indenfor den givne kategori er - det gælder både dem, der allerede anvender det givne mærke, men også dem, vi potentielt kunne få til at bruge mærket. Her er det også interessant at kigge på, hvordan vores givne annoncør står ift. konkurrenterne. Vi ser her både på demografiske data, men i høj grad også adfærdsbaseret data til at få et indblik i, hvem vi skal tale til.
Mediebrug og medievalg: Når vi har udvalgt den relevante målgruppe, bidrager indexet til at kvalificere målgruppens mediebrug og indexet fungerer således som støtteværktøj til at kvalificere den endelige anbefaling. Vi ser både ind i målgruppens medieforbrug på mediegruppeniveau, men bruger også indexet til at vurdere hvilke konkrete medier, der er særligt overrepræsenterede og dermed særligt egnede til at ramme den valgte målgruppe.
Hos mediehuset |
 |
Politiken
På Politiken bruges Index DK til flere formål: fra strategisk udpegning af forretningskritiske målgruppesegmenter, til taktisk kortlægning af kommercielle styrkepositioner. Sidstnævnte retter sig primært til annoncesalget, hvor Politikens reach i kommercielt attraktive målgrupper er indarbejdet dokumentation i dialogen med annoncører og bureauer.
Gallup Kompas
En særlig vinkel i Politikens argumentation er Politikens høje dækning i kompas-/livsstilsegmentet moderne fællesskabsorienterede. Gallups kompassegmentering er særlig værdifuld for Politiken, dels p.g.a. af Politikens ekstraordinære overrepræsentation hos moderne fællesskabsorienterede, og dels fordi vores dialog med annoncører kan udvides til at handle om andet end de typiske målgruppeparametre (demografi, indkøbsvaner, brandpræferencer o.lign.). Med livsstilssegmenteringen kan vi komme nærmere målgruppernes mere grundlæggende og værdibaserede approach til indkøb, på tværs af produktkategorier. Blandt de moderne fællesskabsorienterede lægger man f.eks. særlig vægt på kvalitet, og vil som regel veje kvalitet over pris i sin købsbeslutninger:
Tilkøb i Index Danmark
Beregnede tal fra Index DK
Ikke sjældent møder man en opfattelse af, at moderne fællesskabsorienterede ikke går op i forbrug, og at de helt enkelt ikke har en købekraft, der gør dem i stand til at leve op til deres høje kvalitetskrav i forbruget. Derfor bad vi Gallup om at beregne den samlede købekraft i segmentet, baseret på spørgsmålet i Index DK om hvor mange penge man har til overs om måneden i den husstand man bor i. Da Index DK er respondentbaseret, og vi var interesseret i at vide, hvor mange penge, der totalt var til rådighed til forbrug i segmentet, bad vi Gallup om at beregne et samlet rådighedsbeløb, baseret på det totale antal husstande, hvori der bor mindst én moderne fællesskabsorienteret person. Gallup kunne med Index DK-data beregne og tælle antallet af husstande, og som gør Gallup i stand til at beregne en ny Index DK-værdi, som ikke er antal individer, men antal forbrugskroner, som det samlede antal husstande i hvert segment repræsenterer:

Muligheden for at udvide brugen af Index DK-data, med hjælp fra Gallup, er medvirkende til at vi løbende drøfter om der yderligere potentiale i Index DK's mange data.
Hos mediehuset |
 |
Hos Jyllands-Posten bruger vi Index Danmark løbende i vores dokumentation til markedet, og til at skabe nye markeds- og målgruppeindsigter - både i forhold til befolkningen og i forhold til vores egne læsere. Her kan vi gennem Index Danmark således skabe et overblik over vores læserskare, og hvilke ting, der er særligt for dem i forhold til andre medier på det danske marked. Vi anser også Indexet som et nødvendigt grundlag for vores argumentation for Jyllands-Posten i annoncesalget, så vores annoncekunder kan få et indblik i, hvem de henvender sig til i deres annoncering i Jyllands-Posten. Vi anvender også Indexet til at undersøge tendenser og adfærdsændringer over tid i forhold til vores læsere, men her også i sammenligning med vores konkurrerende medier, så vi kan rådgive vores annoncekunder bedst muligt.
Her er nogle eksempler på, hvordan data bliver udvalgt og visualiseret, så det er overskueligt til videreformidling både internt og eksternt
Hos mediehuset |
 |
I Kundeviden & Product Management afdelingen hos Nordjyske Medier er Index Danmark/Gallup et fuldstændig uundværligt værktøj i vores daglige værktøjskasse.
Vi bruger Index Gallup til meget, meget mere end bare til at dokumentere vores læser, lytter og brugertal. Vi bruger det også helt strategisk i vores egen forretnings- og produktudvikling.
Vi bruger blandt andet værktøjet til:
• Analyse af medieforbrug og medievaner
• Medieplanlægning / dokumentation
• Mediepræsentation / salgsmateriale
• Konkurrentanalyser
• Specialistrådgivning til salgsafdelingens kommercielle kunder med viden, data og indsigter om deres marked, kunder, konkurrenter etc. Dette har været medvirkende til at styrke relationen og givet os lov til at komme tættere på kundens forretning. Jeg vurderer ligeledes, at dette har været med til at løfte salgsafdelingens salg og kundetilfredshed.
• Uddannelse, undervisning af salgsafdelingens medarbejdere
• Til af afklare, om der er områder med potentiale vi kan dyrke
• Forretnings- og produktudvikling
• Til at understøtte beslutninger og prioriteter
Nye kundesegmenter
Index Danmark/Gallup har spillet en central rolle i forhold til at, leverer analyse, data og indsigter til at understøtte direktionens nye strategiske ambition om at opdyrke nye kundesegmenter. Vores udfordring var at vores driftsmodel og forretningsmodel ikke passede sammen mere. Færre indtægter på vores klassiske B2C og B2B produkter. Vi havde derfor behov for at blive noget mere og for flere, -få flere med på rejsen, - og skabe en varig og monetær relation til en helt ny og yngre målgruppe, uden at miste loyaliteten til de eksisterende målgrupper……. Uden denne relation - ingen forretningsmodel. Ved hjælp af Index Danmark har vi været i stand til at opdelt alle 281.000 nordjyske husstande i segmenter og potentiale, samt en definition og beskrivelse af de enkelte segmenter. Vi har ligeledes brugt Indexet internt til at omstille organisationen, til at skulle adressere nye kundesegmenter, som understøtter den strategiske ambition.
Tilkøb i Index Danmark
Det Nordjyske Hus
Hvis vi udelukkende kigger på mennesker gennem demografiske data overser vi nuancer. Derfor var vi på jagt efter et segmenteringsværktøj, som både kunne være et, - strategisk værktøj til af afklare, om der er områder med potentiale vi kan dyrke. Et værktøj som kunne understøtte beslutninger om, hvordan vi prioriterer. Samtidig skulle det være et værktøj der løbende kunne arbejde med indhold, salg, markedsføring, nordjyske fordele mv.
Helt overordnet vil vi "kende nordjyderne bedst" fordi det gør det muligt at være værdifulde og relevante for brugere og kunder. Herudover var det vigtigt at det netop er et fælles værktøj, der bruges på tværs af forskellige områder, fordi vi så dels kan lære af hinanden og gør det muligt at skabe de tværgående sammenhænge, som er vigtige for den fremtidige udvikling.
Sådan et værktøj fandtes ikke, derfor udviklede vi segmenteringsværkøjet "Det Nordjyske Hus" i samarbejde med Kantar Gallup, bestående af 5 forskellige arketyper, som rummer 78% af den danske befolkning.
Hos mediehuset |
 |
Index Danmark er en fast del af det daglige arbejde hos Jysk Fynske Medier. Vi tager udgangspunkt i indexet, når vi beskriver vores slutbrugere, skal beskrive et marked og formulere salgsargumenter. Derfor er indexet ikke kun en fast del af dagligdagen i analyse-afdelingen, men også for medierådgiverne, når de er i dialog med kunderne. Det giver et godt udgangspunkt i dialogen med kunderne om marked, målgrupper og muligheder.
Tilkøb i Index Danmark Index Danmark/Gallup og Cross media |
 |
Jysk Fynske Medier har siden 2005 lavet årlige Cross Media undersøgelser for at kunne tilbyde annoncører og bureauer samlede kampagnetal for dækning og frekvens på alle JFMs mediegrupper; radio, print (dagblade, sektioner, ugeaviser), websites, apps.
Efterhånden som mediemarkedet udviklede sig og JFMs medieportefølje blev markant udvidet stod det klart, at JFM havde behov for endnu bedre værktøjer for at kunne servicere kunderne.
Derfor besluttede JFM i 2020, at alle medieplatformene med fordel kunne integreres i Index Danmark/Gallup til en ny Cross Media undersøgelse. JFM og Gallup udviklede derfor i samarbejde en metode hvorved alle JFMs medietitler kunne indarbejdes i Indexet.
I praksis betyder det, at JFM har et værktøj i Index Danmark/Gallup som fra og med 2020 data leverer mulighed for medieplanlægning på tværs af samtlige JFM-titler. Alle titlerne er kalibreret efter deres officielle tal fra hhv. DOI, Gallup Radio Index og Index Danmark/Gallup, så de matcher de officielle valutaer der er i markedet. Derudover kan Jysk Fynske Medier krydse med alle de målgruppe-muligheder, der er i Index Danmark/Gallup, hvilket de ser som en stor fordel.
Gitte Elkær, Analysechef Jysk Fynske Medier, omkring behovene Cross Media opfylder:
”Medieplaner i dag er tværmedielle. Det er nødvendigt for at nå langt ud i målgrupperne, og det er godt for responsen på kampagnerne. Derfor er det også vigtigt for Jysk Fynske Medier at kunne dokumentere de tværmedielle løsninger og rådgive vores kunder på tværs af platforme. Det giver JFM Cross Media og løsningen med ”forlængelse” af Index Danmark os alle muligheder for.
JFM kan således vise dækning på tværs af medieplatforme og tage udgangspunkt i kundens målgrupper.”
Programmatic |
 |
I 2019 indgik Kantar Gallup en aftale med Nordic Data Ressources (NDR) om aktivering af Index Danmark/Gallups målgrupper i den digitale indkøbsproces.
Tankerne bag denne implementering var Gallups ønske om, at en Index Danmark/Gallup-kunde skal kunne genfinde de målgrupper, der er dannet som audiences i det "digitale supermarked". Index Danmark/Gallup kan derved fungere som bindeleddet fra forbruger- (consumer) og kundeindsigter (customer) til medieplanlægning og hele vejen til i det yderste led også at omfatte indkøb af målgrupperne digitalt.

I praksis foregår metoden efter en data privacy-sikker tilgang, der linker Mosaic med målgrupperne i Indexet. Herved dannes en affinitet for hvert Mosaic-segment for målgruppen. Denne affinitet anvendes til udvælgelse af postnumre til dannelse af audiences. Disse audiences kan herefter tilgås i bl.a. DV 360 og Adform med henblik på visninger af digitale kampagner for disse audiences.
En lang række af Index Danmark/Gallups standardmålgrupper er allerede tilgængelige i Adform og DV 360, ligesom en ID Free-løsning er mulig igennem NDR. Det er også muligt at få dannet egne audiences fra Index Danmark/Gallup til brug på de samme platforme.
Fremadrettet arbejder Gallup på en løsning, hvor audiences til Facebook også kan leveres direkte fra Index Danmark/Gallup. Det er i dag muligt ved brug af en ID Free-løsning i samarbejde med NDR. Gallup arbejder også på en direkte integration fra Gallups egen Facebook business manager til kundernes.
I maj 2019 havde Gallup udarbejdet otte forskellige vælgersegmenter til brug for kampagner i forbindelse med Folketingsvalget 2019. Disse blev i bred udstrækning anvendt i markedet til programmatiske kampagneelementer og var tilsammen den mest købte gruppe af audiences i maj-juni 2019.